Privatliv
Vi bruger kun de oplysninger, der skal til for at lave og levere dit tøj, og vi sælger dem aldrig. Her står, hvad vi gemmer, hvorfor, og hvor længe.
Dataansvarlig
- Navn
- mmunch v/Martin Bak Munch
- CVR
- 20626984
- Adresse
- Søndre Ringgade 6, 1. tv., 8000 Aarhus C
- følger snart
Når du køber
Vi gemmer navn, adresse, e-mail, telefonnummer (hvis du skriver det), hvad du har købt, og hvordan det skal leveres. Det bruger vi til at trykke, sende og fakturere ordren og til at svare dig, hvis du skriver.
Grundlaget er aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Ordre og faktura gemmer vi i 5 år efter regnskabsårets udløb, fordi bogføringsloven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c).
Kortoplysninger ser vi aldrig. De håndteres af betalingsudbyderen.
Den shop, du køber i
Shoppen bærer navnet på den virksomhed, forening, creator eller event, tøjet er lavet til. De får ikke dine kontaktoplysninger fra os. De kan se, hvad der er solgt, men ikke hvem der har købt. Undtagelsen er samlet levering til en arbejdsplads, hvor ordren naturligvis sendes dertil.
Personaleshops
Logger du ind i en personaleshop, gemmer vi din e-mail og en krypteret adgangskode, så du kan se personalepriserne. Kontoen slettes, når du beder om det, eller når arbejdspladsen lukker shoppen.
Ansøgninger og filer
Sender du os et logo eller en idé, gemmer vi det, du skriver i formularen, for at kunne svare dig og komme i gang. Siger vi nej, sletter vi ansøgningen senest 12 måneder efter.
Filer, du sender via et upload-link, fx logo og designmanual, bruger vi kun til at lave jeres tøj. De ligger lukket og kan kun hentes af os.
Hvem behandler data for os
Vi bruger disse leverandører. De behandler kun data efter vores instruks.
- Amazon Web Services: server, database, filer og afsendelse af mails. Data ligger i EU (Stockholm).
- Netlify: driver selve hjemmesiden og shops.
- Betalingsudbyder: håndterer kortbetaling.
- GLS og PostNord: får navn, adresse og kontaktoplysninger, så de kan levere pakken.
Hvis en leverandør overfører data uden for EU, sker det efter EU's regler, fx med EU-Kommissionens standardkontrakter eller EU-US Data Privacy Framework.
Dine rettigheder
Du kan få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få dem rettet eller slettet, få dem udleveret, begrænse brugen af dem og gøre indsigelse. Skriv til os. Oplysninger, vi skal gemme efter bogføringsloven, kan vi først slette, når fristen er udløbet.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.